Jeg kan høre Sangdroslen synger nede i skoven, Natuglen tuder og idag sang Munken for første gang.

Solsorten har bygget rede i stedsegrønne kaprifolie ved kompostbunken og har 2 æg, det bliver spændende om skaden finder den, som den plejer at gøre her om foråret.

Blåmejsen har bygget rede i kassen i takstræet og har 3 æg.

Musvitten har bygget rede i kassen ved værkstedet og har 7 æg, den var begyndt at ruge og den blev meget sur da jeg skulle tage billedet.

Der er osse flere gråspurve og skovspurve der har bygget rede i mine kasser.

Gærdesmutten synger også på livet løs, den har igen slået sig ned i den gamle havelampe, men jeg tror den mangler en mage, men reden er klar.